I faglitteraturen støder man på både nanopartikler og ultrafine partikler. Forfatterne i DCEs rapporter benytter begrebet ultrafine partikler om de mindste målelige partikler (se figur 2.13 nedenfor) og konstaterer, at de vigtigste kilder til ultrafine partikler i luften er trafik og træfyring i boliger. DCE står for Nationalt Center for Miljø og Energi. Kilde: http://dce2.au.dk/pub/SR96.pdf

Antallet af partikler pr. cm³ udeluft, målt ved gade, bybaggrund og landbaggrund

Arbejdsmiljøfolk benytter i stedet for begrebet nanopartikler for de samme partikler, dvs. partikler med en diameter mindre end 100 nm. Se http://nanosafer.i-bar.dk/media/Nanopartikler_i_arbejdsmiljoet_samlet.pdf

Nanopartikler er så små, at de enkelte partikler ikke kan ses med det blotte øje. Som illustration på størrelsesordenen kan nævnes, at bredden af et almindeligt menneskehår er ca. 100.000 nm – altså næsten tusind gang større end selv de største nanopartikler. Partiklernes ringe størrelse er med til at gøre disse partikler særligt sundhedsskadelige, fordi de kan trænge ind i kroppens celler.