RGO (Rådet for Grøn Omstilling) har netop udgivet en opdateret folder om brænderøgsforurening.

Folderen er gjort tilgængelig i to udgaver. Den til højre er med et link til borgerforslaget om at forbyde brændeovne i byzone på forsiden. LOB anbefaler støtte til dette forslag (forslaget kan støttes til august 2021).

Print, dobbeltsidet	Print (med link til borgerforslag), dobbeltsidet

Fakta-folder om brænderøg. Brug den til uddeling i nabolaget eller gør den tilgængelig på biblioteket eller andre offentlige steder.

Referenceliste der viser hvor alle fakta i folderen stammer fra.

Brug arkene, hvis I som brændeovns-kritikere bliver spurgt om klima. Mange får at vide, at brændefyring skulle hjælpe mod opvarmning af vores atmosfære. Her er blot nogle af argumenterne imod denne påstand. Dels om den direkte klimapåvirkning via CO2, dels om misbrug af skovene og om forureningen med andre farlige stoffer.

LOB har sammenstillet hæftet i anledning af et klimamøde, arrangeret af Halsnæs afdelingen i Danmarks Naturfredningsforening.

A4 print, side 1 A4 print, side 2

Folder om lokale røggener. Brug den til uddeling i nabolaget eller gør den tilgængelig på biblioteket eller andre offentlige steder.

December 2015: Denne folder er trukket tilbage. Vurderingen af samfundsomkostninger er ikke længere akkurat da DCE har fået adgang til bedre data om det reelle brændeforbrug i København. Forureningen fra brændeovne er dog stadig på niveau med forureningen fra den samlede bilpark.

I Arbejds- rapport fra Miljøstyrelsen nr. 4 fra 2013 er en af konklusionerne, at træbriketter medfører partikelemissioner, der er 2 - 3 gange højere end emissioner fra almindeligt brænde.

LOB opfordrer Sundheds og Miljøstyrelsen til snarest at få reguleret dette voksende brændselsmarked pga. de omfattende sundhedsskadelige emissioner.

Hvilke partikelstørrelser udledes fra brændeovne ? Hvor stor en andel af forureningen udgør de ? Hvor kommer tjærestoffer og dioxiner i luften hovedsagligt fra ? Hvad siger Sundhedsstyrelsen om brænderøg ? Se svarene her.

Dokumentationen i PDFen blev præsenteret på et møde i Hallinsgades Husejerforening, København den 17. marts 2014 ved Solveig Czeskleba-Dupont cand. scient. i geografi og formand for LOB.

Den årlige rapport fra Centret for Miljø og Energi sendes til FN- organisationen UNECE. Rapporten fastslår at den største andel af fine partikler fra danske kilder til atmosfæren kommer fra træfyring i boliger.

Mens udledningen fra transport er faldet fra 2000 til 2011, er den steget for træforbrug i husholdningerne. Det betyder at den samlede udledning af sundhedsskadelige partikler desværre er steget. Alligevel ser vi ingen effektiv regulering af udslip fra træfyring i Danmark.

Vidste du at det er myter, at afbrænding af træ skulle være CO2-neutral og klimavenlig? Eller at rent, tørt træ ikke skulle forurene?

Selvom du fyrer fornuftigt, kan røgen fra din brændeovn fylde et helt boligområde, og have konsekvenser for dit og dine naboers helbred.

Folder til farveprinter (grafiktung)
Folder med mindre/lettere grafik (f.ex. til blækprinter)

A5 løbeseddel - til A4 print, 2 stk per side
A5 løbeseddel til uddeling - til A5 print

Løbeseddel om klimaforandringer, miljø og sundhed. Den er let at printe, og skal ikke foldes. Brug den til uddeling i nabolaget, som postkort eller sæt den på en fælles opslagstavle.

LOB har gennem det seneste år udført en løbende måling af partikelkoncentrationen i et boligkvarter i Brønshøj. Resultaterne indikerer at det årlige gennemsnit af PM2,5 stiger 9µg/m³ pga. lokal forurening i fyringssæsonen.

WHO har i 2006 vurderet at en stigning i årsgennemsnittet for PM2,5 på 10 µg/m³ medfører en stigning i den samlede dødelighed i befolkningen med 6%.

LOB anbefaler denne slags indikative målinger så brænderøgsklager kan behandles på et mere objektivt grundlag.

Miljøstyrelsens nye rygestopkampagne hævder at der kan fjernes 80% af de sundhedsskadelige partikler i brænderøgen ved optænding ovenfra. Der er desværre ikke belæg for dette i de to svejtsiske artikler, der ligger til grund for kampagnen.

De svejtsiske forskere har ganske rigtigt set en 80% reduktion af den totale partikelmasse, men deres målinger inkluderer de store synlige sodpartikler der bærer en betydelig del af massen. Der var ikke fokus på de mindre partikler der antages at være de mest sundhedsskadelige.

Australske målinger viser at mængden af de ultrafine, sundhedskadelige partikler ikke bliver reduceret efter optænding selv efter at røgen er blevet usynlig.

Der er derfor ikke basis for at hævde at 80% af de sundhedsskadelige partikler kan undgås ved optænding ovenfra. LOB medgiver at optænding ovenfra vil reducere udledning af sod men reduktionen af ultrafine sundhedsskadelige partikler er ukendt og er efter alt at dømme langt mindre end 80%.

LOBs postkort viser med simpel grafik hvor meget brændeovne forurener i forhold til andre kendte kilder.

Vi linker til en PDF med 4 postkort som du selv kan printe ud.

Løbeseddel om LOBs formål, virke, indmeldelse, kontingent og diverse andre praktiske oplysninger.

Mundtligt oplæg ved Solveig Czeskleba-Dupont, formand for Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) på konferencen om Børn og Miljø i Eigtveds Pakhus den 18.5.2010 arrangeret af Sundhedsstyrelsens Udvalg for Miljø og Sundhed.

I den nationale VE-handlingsplan fra Klima- og Energiministeriet, juni 2010 forventes bruttoenergiforbruget af biomasse at vokse med ca. 33 PJ fra 2008 til 2020. Dette vil medføre 3,37 millioner tons CO2 udslip til atmosfæren i følge internationalt anerkendte emissionsfaktorer. Hvis man derimod ville benytte naturgas i stedet for biomasse i en overgangsstrategi til vedvarende energi (biogas, sol, vind og bølgeenergi), ville den deraf følgende CO2-emission blive næsten halveret til kun 1,9 millioner tons.

De samlede årlige emissioner fra træfyring i boliger er på ca. 20.000 tons partikler. Et konservativt skøn over de partikel-relaterede samlede eksterne helbredsmæssige omkostninger ved træfyring i private boliger resulterer i den nette sum af ca. 3 mia. kroner per år.

Miljøprojekt 1235 fra Miljøstyrelsen er blevet citeret adskillige gange af forskellige myndigheder. I "Tænk sundhed ind i miljøet" fra Sundhedsstyrelsen 2010, kan man således læse: "På baggrund af foreløbige vurderinger...anslår man, at partikler fra brændeovne årligt medfører mindst 200 for tidlige dødsfald herhjemme foruden at forureningen også bidrager med øget forekomst af hospitals-indlæggelser primært hos personer med luftvejslidelser eller hjerte-karlidelser samt en forøgelse af sygdomssymptomer blandt disse befolkningsgrupper.". Dermed indrømmer Sundhedsstyrelsen, at der er negative helbredsmæssige effekter ved brug af brændeovne.

Kommunale myndigheder har via lovgivningen mulighed for at regulere forureningen fra brændeovne i kommunen. Kommunerne kan f.ex. ved hjælp af kommunale forskrifter gribe ind over for lokale røglommer og forbyde natfyring eller udfra Miljøministeriets Luftvejledning (LV.) gribe ind overfor skorstene der ikke er minimum 1 meter over tag.

Både i rige og fattige lande er indendørs luftforurening et problem for folkesundheden. De største problemer opstår, når ildstederne findes i selve opholdsrummene og der mangler skorstene. En ny undersøgelse fra Canada tyder på en forhøjet risiko for lungecancer ved ophold i boliger der opvarmes vha. brændeovn eller ildsted.

Analysefirmaet NIRAS har fundet 22 legepladser i Guldborgsund Kommune på Lolland-Falster, som er lettere forurenet med det sundhedsskadelige tjærestof, benz(a)-pyren. Tjærestoffer dannes ved forbrænding af organisk materiale bl.a. træ, haveaffald, halm, tobak og olie- og kulprodukter. Træfyring i brændeovne og brændefyr er kilde til 90% af tjærestofferne af dansk oprindelse i atmosfæren.

Målinger af dioxin, PAH og partikeludslip på enkelte skorstene i Gundsømagle, NØ Sjælland. Rapportens forfattere konkluderede at "Generelt viser resultaterne, at få enkeltkilder bidrager til hovedparten af udslippet".

Men som diagrammerne viser, er denne konklusion kun gyldig, når man ser på hver type udslip for sig. Det er ikke de samme enkeltkilder der bidrager til hovedparten af udslip med hhv. dioxin, tjærestoffer (PAH) og fine partikler. Halvdelen af skorstenene forurener således meget med enten dioxin, eller PAH eller fine partikler.

I følge VKO-regeringens energiplan skal træfyring udgøre en væsentlig del af den danske energiforsyning med vedvarende energi i fremtiden. Men CO₂- udslippet fra træfyring er rent faktisk større pr. energienhed end udslip fra både kulfyring, oliefyring og naturgas.

Røggener hos naboer forværres af for lave eller uhensigtsmæssigt placerede skorstene. Én meter skorstene på flade tage og på læsiden af skrå tage er i de fleste tilfælde ikke højt nok til at undgå påvirkninger fra husets hvirvelzone. Når skorstenen ikke placeres det optimale sted på tagfladen, skal den have en højde på flere meter over tagryggen, hvis røgen skal gå helt fri af bygningens hvirvelzone og spredes frit i omgivelserne.

Træfyring i private hjem, dvs. i brændeovne og brændefyr, er ophav til næsten 90 % af de sundhedsskadelige tjærestoffer til luften fra danske kilder. Kun 10 % kommer fra trafik mm. Alligevel er der ingen effektiv regulering af brændeovnsudslip i Danmark.

Dioxin er noget, man hverken vil se, høre eller tale om. - Ikke desto mindre publicerede DMU i marts 2006 en forskningsrapport om dioxin i atmosfæren. Rapporten peger på brændeovnes store bidrag til forhøjede dioxinkoncentrationer lokalt rundt om i landet.

Brændeovne er et elsket alternativ til olie- og gasopvarmning i Tyskland og Schweiz. Imidlertid frisætter ovnene enorme mængder fine partikler, der kan spores vhja. kulstof-14-metoden.

Sundhedsstyrelsens Nyhedscenter skriver om de helbredsmæssige effekter af brænderøg, bla.:

"Selvom der er forholdsvis få undersøgelser på effekten af brændeovnspartikler sammenlignet med den store mængde af undersøgelser for partikler generelt, giver disse undersøgelser grundlag for at anse brændeovnspartikler til at være mindst lige så skadelige som partikler generelt i luften, idet forbrændingspartikler (både fra trafik og biomasse) i dag anses for at bære hovedansvaret for udeluftpartiklernes sundhedsskadelige effekter."