WMO meddelte i mandags den 9. november 2015, at CO2-indholdet i atmosfæren har nået 400 ppm (parts pr. million). Det betyder, siger Tina Christensen fra Danmarks Meteorologiske Institut, at hvis stigningen i den globale temperatur skal holde sig under de 2 grader, så er det helt essentielt, at klimaforhandlerne i Paris bliver enige om at handle omgående, når COP21 løber af stablen i december.

Kuldioxid-molekyler forbliver i luften i hundreder af år, når de først er kommet ud i atmosfæren. Derfor skal udledningerne af CO2 og af de øvrige drivhusgasser begrænses NU, hvis vi skal have en chance for at holde temperaturstigningerne inden for et niveau, som vi kan håndtere, siger såvel Tina Christensen som en talsmand for WMO.

Men hvad har det med brænderøg at gøre?

Fyring med træ (biomasse), kul, olie og gas i husholdningerne er en del af denne problematik. Danmarks Statistik viser i nedenstående diagram, hvor meget CO2 der udledes til atmosfæren fra husholdningerne i Danmark. Mens udslip fra fyring med kul, olie og gas er faldet siden ca. år 2000, er udslip fra træfyring mere end fordoblet.

CO₂-udslip i Danmark fra husholdninger

I Danmark udsendte brændeovne og -kedler i år 2000 ca. 2 mio ton kuldioxid (CO2) til atmosfæren. I 2015 er tallet steget til det dobbelte, altså 4 mio. ton CO2. CO2 fra brændeovne bliver på samme måde til en del af atmosfærens drivhusgasser, som CO2 fra forbrænding af fossile brændstoffer gør.

Hvilken brændselstype giver mest energi i forhold til CO₂-udslip?

Svaret er Naturgas!

CO₂-udslip fra forskellige brændsler

Kilde: Nielsen, M. og Illerup. J.B. (2004): Danish emission inventories for stationary combustion plants (DMU s. 19)

Denne indsigt i de fysisk-kemiske forhold ved brændeovns-teknologien afspejler sig imidlertid ikke i Energistyrelsens Energistatistik i 2015. Heri sættes CO2-emissionen fra brændeovne lig nul, selvom CO2-emissionen pr. energienhed er større fra træ end fra naturgas, gasolie og kul, og der dannes herved en betydelig CO2-gæld.

Solveig Czesklba-Dupont