Brændeovnsrøg skader DNA på samme måde som dieselpartikler. Sådan skrev Ingeniøren den 8. februar i år efter offentliggørelse af en undersøgelse af Pernille Høgh Danielsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, mfl.(2011), som bla. afliver myten om, at Danmarks luftforureningsproblemer udelukkende skyldes forurening fra biler og forurening transporteret hertil fra udlandet.

Artiklen vakte stor opstandelse hos de af Ingeniørens læsere, der er svorne brændeovnstilhængere og hos DAPOs formand Peter Jessen Hansen, Morsø Jernstøberi A/S. - Derimod kaldte Peter Jessen en anden artikel om samme forskers undersøgelser i Videnskab.dk for sober. Her benyttede man overskriften Brænderøg er mindre skadelig end bilos.

Pernille H. Danielsen anfører selv flere forbehold over for en påstand om, at brænderøg skader mindre end bilos.

LOB kan yderligere tilføje:

1. De 13 personer, som blev undersøgt, var voksne mænd og kvinder mellem 20 og 56 år, men anden forskning viser, at det især er børn, ældre mennesker og folk med luftvejslidelser, der dårligst tåler brænderøg.
2. Forskerne har kun undersøgt effekter på kort sigt. Men hvad med langtidsskader som kræft?
3. WHO slog i en rapport fra 2010 fast, at der ikke findes nogen nedre grænseværdi for skadelige helbredseffekter fra brænderøgens tjærestoffer (PAH).
4. Brænderøg er ikke en éntydig størrelse i kemisk henseende. Brændslet er ikke homogent sådan som diesel er, og brændeovnsrøgen er forskellig fra fyring til fyring og fra hvor i fyringsforløbet røgen stammer. Kort sagt: At sammenligne dieselos med brænderøg er som at sammenligne Rundetårn og tordenskrald!