I 2015 kortlagde et LOB-medlem lugtgener fra brænderøg for de fleste danske kommuner, hvor der forelå data, som Solveig C.-Dupont havde fået stillet til rådighed fra en seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed ved SDU. Data bestod af %-tal for andelen af de adspurgte i Instituttets regelmæssige undersøgelse om danskernes sundhed og sygelighed, som svarede at de inden for de sidste 14 dage havde følt sig generet af lugten fra brænderøg i deres kvarter, se http://braenderoeg.dk/news.php?id=73. Læs mere om kortlægningen samt tidligere undersøgelser i Solveigs bog ’Brænderøg og helbred. Fra kilde til krop’ (II E. Boligmiljøundersøgelser).

Af de ca. 510 000 danskere, som i 2013 følte sig generet på denne måde, svarede 10%, altså godt 50 000, at de følte sig meget generet af lugten. En ny undersøgelse i 2017 gav nogenlunde samme resultat. Men hvordan skal man forstå folks lugtgener og det, at nogen føler sig mere generet end andre?

Dette spørgsmål har det tidligere LOBs æresmedlem Lone Bech nu uddybet på en meget saglig måde, som gør at hun efterlyser bedre regulering og viden. Det er ikke gjort med at Miljøstyrelsen skilter med at have et reference-laboratorium, når dette på trods af flere henvendelser ikke reagerer og andre institutioner er lammet – ikke mindst af denne passivitet fra styrelsens side.

Lones notat handler om, hvordan to væsentlige sider af problematikken spiller sammen: På den ene side menneskers forskellige sensibilitet over for lugt i almindelighed og på den anden side brænderøgs forskellige evne til at fremkalde lugtoplevelsen ved forskellige stoffers tilstedeværelse og styrke. Hun konkluderer med nærhedsprincippet: "Luftkvaliteten inklusive lugt omkring en bolig bliver aldrig bedre, end hvad de helt lokale forureningskilder tillader".